Siden 2002 har e-læringssystemet Fronter været til rådighed på de fynske gymnasier. Systemet er designet til at understøtte on-line læring, men da danske gymnasieelever ofte bor inden for en relativt kort afstand er det virtuelle møde ikke en forudsætning for samarbejde om lektier og andre af skolens opgaver. Til trods for dette er anvendelsen af systemet eksponentielt voksende målt på forbrugt diskplads. Projektets formål er da at undersøge læringspotentialet i den digitale platform med henblik på, hvordan vidensopbygning understøttes for såvel elever som lærere set i relation til forskellige læringsteorier. Jeg tager her udgangspunkt i et systemteoretisk læringsperspektiv i henhold til Niklas Luhmann og Lars Qvortrup kombineret med Mikhail Bakhtins teorier om dialogens læringspotentiale og Lave & Wengers teori om læring i praksisfællesskaber. De empiriske undersøgelser kombinerer kvalitative og kvantitative metoder, i form af spørgeskemaundersøgelser, udarbejdet på baggrund af eksplorative fokusgruppeinterviews. Elever og lærere på to gymnasier har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen afslører at den digitale platforms primære funktion består i at kompleksitetsreduktion med henblik på at skabe struktur og overblik over undervisningens elementer både for lærere og elever. Selvom platformen tilbyder megen funktionalitet med hensyn til såvel dialog og kollaboration samt til oprettelse af kurser og tests, udnyttes disse muligheder kun i mindre grad. Selv om lærerne til en vis grad bruger platformen til samarbejde og videndeling, er platformen ikke systematisk integreret i lærernes praksisfællesskaber.
展开▼
