Pied Avocet conservation in Denmark - breeding conditions and proposed conservation measures

摘要

De seneste to landsdækkende opgørelser over antal ynglende Klyder er fra 2009 og 2014. De viste, at antallet af ynglepar i Danmark var gået tilbage med 28 % fra 1990 til 2009 og med yderligere 32 % fra 2009 til 2014 (Fig. 1; Bregnballe et al. 2015). Danmark er det eneste land i Nordeuropa, hvor antallet er gået markant tilbage fra 1990 til 2009; i enkelte lande er yngleantal-let gået en smule tilbage, men de fleste steder har ynglebestanden været stabil eller i fremgang i den samme periode (Hotker & Dodman 2009, Koffijberg et al. 2009). De seneste 10 år er antallet i det hollandske Vadehav dog også gået markant tilbage (Koffijberg et al. 2015). I et internationalt perspektiv udgør Danmark et vigtigt yngleområde for Klyde, idet 14 % af den europæiske biogeografiske bestand og 2 % af verdensbestanden blev registreret ynglende i Danmark sidst en sådan opgørelse blev lavet (Delany & Scott 2006, Thorup 2006). Der er ingen større undersøgelser i Danmark af Klydernes yngleforhold. I denne artikel fremlægger vi noget af den information, vi trods alt har om, hvordan lokale og eksterne faktorer tilsyneladende kan påvirke artens yngleforekomst. Beskrivelsen baseres primært på data indsamlet på et mindre antal lokaliteter, der i kortere eller længere tid har været vigtige ynglelo-kaliteter for Klyder. Vi inddrager bl.a. et materiale fra reservatet Tipperne, som er det eneste mere detaljerede for ynglende Klyder i Danmark. Data herfra tyder på, at Klydernes ynglesucces i ét år har stor indflydelse på bestandsudviklingen to år efter, hvor ungerne når en alder, hvor de er klar til at yngle første gang. Denne effekt sås dog kun de år, hvor der var mange ynglepar i området (Fig. 2). I Vadehavet er der gennem årene blevet skabt mange nye yngleøer for kolonifuglene i forbindelse med forskellige kyst-sikringsprojekter. Ofte tager et større antal ynglende Klyder sådanne øer i besiddelse umiddelbart efter konstruktionen, men det er karakteristisk, at disse ynglesteder bliver forladt igen efter nogle år (Fig. 3). Hyppigt er der ikke nogen græsning eller anden vegetationspleje, så de kunstige øer efter nogle år bliver så tilgroede, at de ikke længere er attraktive for Klyde. Fuglekolonier tiltrækker ofte også specialiserede prædatorer efter nogle år, og tilstedeværelse af en effektiv prædator kan ligeledes betyde, at en ynglelokalitet opgives, i hvert fald for en periode. At Klyderne ret hurtigt reagerer og forsvinder ved tilstedeværelsen af en effektiv prædator illustreres ved udviklingen på øen Fuglepold på Tipperne (Fig. 4). I nogle år efter at en forbindelsesdæmning til fastlandet blev fjernet i 1980, var der stort set ingen prædation på vadefuglerederne, og der ynglede et stort antal Klyder. I anden halvdel af 1990erne steg prædationstrykket markant, og Klyderne opgav at yngle i løbet af nogle få år (Fig. 4). Der har været seks landsdækkende tællinger af Klyder mellem 1970 og 2014, og disse har afsløret, at arten er afhængig af et stort antal lokaliteter med favorable ynglebetingelser. De vigtigste lokaliteter skifter mellem årene. Fx fandtes der mere end 100 ynglepar på 18 forskellige lokaliteter på de fem tællinger inden for årene 1970-2009, men ingen af disse 18 lokaliteter havde over 100 par ved alle tællingerne (Tab. 1). Klyder kan ligesom andre kolonifugle på strandene være fanget i et dilemma mellem en større risiko for prædation på den ene side og en større risiko for oversvømmelse af rederne på den anden: Jo længere væk fra 'fastlandet' (eller hovedøen såsom Fanø eller Rømø) Klyderne etablerer sig, jo mindre er risikoen for besøg af rovpattedyr som ræv, men de ydre strande og sandøer ligger lavere, og dermed øges risikoen for oversvømmelse. Data fra sandene syd for Fanø synes at underbygge dette: Gennem de senere år har færre og færre Klyder ynglet på Keldsand-Trinden, der ligger i kort afstand fra Sydfanø med mange ræve, mens flere Klyder yngler på Peter Meyers Sand, der ligger meget længere væk fra ræve, men samtidigt ligger lavere og med større risiko for oversvømmelse (Fig. 5). Ikke kun pattedyrprædatorer har betydning for, hvor Klyder kan etablere kolonier. På Tipperne er det set, hvordan en Vandrefalks intensive jagt på Klyder i nogle få timer kan opløse en koloni fuldstændigt. Udsætning af fugle og opsætning af redekasser på habitater, der ikke tidligere har været mulige yngleområder for Vandrefalke i Danmark og vore nabolande har betydet, at der har været langt flere Vandrefalke i Klydernes yngletid, end det har været tilfældet i hvert fald i 300-500 år. Det gælder også i områder som Tipperne - beliggende langt fra det nærmeste ynglested for Vandrefalke - hvor der de seneste 15-20 år er langt flere observationer af Vandrefalke i Klydernes yngletid, end der fx var i 1930erne og 1940erne (Fig. 6), som vurderes at være den periode siden 1700-tallet, hvor Danmark havde den største naturligt ynglende vandrefalkebestand (Løp-penthin 1967, Andreasen 2008). Meget tyder på, at den generelle afvanding af kystnære enge, der har haft store negative konsekvenser for engfugle som Stor Kobbersneppe og Brushane, også har påvirket antallet af ynglende Klyder negativt. Således er de største antal ynglende Klyder på Bygholmengen og i Mandøs Koge fundet i år med særlig høj vandstand (fx Kjeldsen 2008). Et så højt vandniveau som muligt på enge skaber gode fødeforhold og begrænser også prædationsniveauet fra rovpattedyr. Tilbagegangen i Danmark kan også skyldes det faktum, at især Vestkysten ligger på artens nordvestlige udbredelses-grænse. Denne grænse kunne godt være bestemt af, at vind og kulde forhindrer succesfuld ynglen længere mod vest og nord, og måske også i det vestlige Jylland i år med mange lavtryks-passager i ungetiden. Herudover er der generelt blevet flere ræve i Danmark de seneste årtier, i hvert fald i Sønderjylland, men det er der også i Tyskland og Holland, hvor der ikke er set tilsvarende tilbagegange i antallet af Klyder. Vi finder det relevant at udvikle en strategi for opsætning af redekasser for fremmede prædatorer i nærheden af vigtige klydelokaliteter. Vi vurderer, at en sådan opsætning af redekasser ikke bør finde sted indenfor 15 km's afstand (for Vandrefalk). DOF har addresseret denne problematik og har udgivet et oplæg til foreslåede områder, hvor redekasser ikke bør opsættes (Thomsen et al. 2012). Der er også blevet flere Tårnfalke i Danmark de seneste 20-30 år bl. a. på grund af opsætning af redekasser; også i nærheden af ynglesteder for Klyder. Tårnfalk er en art, der i udlandet er set specialisere sig i fangst af Klydeunger. Nogle af de nævnte negative faktorer kan modvirkes med målrettet forvaltning. Da Klydens ynglestrategi involverer muligheden for at flytte og vælge nye ynglesteder med mindre prædationsrisiko, er det vigtigt at sikre et netværk af favorable ynglesteder såsom øer nær vadeflader, hvor vegetationen holdes nede ved græsning eller slåning, og forstyrrelse fra mennesker begrænses i yngletiden, dvs. fra 15. april til 25. juli. Også mellem de gode redesteder og fødesøgningsområderne bør der sikres let passage for ungerne ved forvaltning af vegetationen.%Although numbers of breeding Pied Avocets in Denmark increased between the 1920s and the early 1990s, they are now declining significantly more rapidly than in almost all other NW European countries. There have been few studies of the causes of the declines in breeding colonies in Denmark, and here we analyse some case studies and overall trends in predation and weather patterns to try and assess the importance of selected potential factors affecting breeding numbers. Western Denmark lies on the very north-western edge of the Pied Avocet breeding distribution, and breeders here are therefore most likely to be more vulnerable to reductions in reproduction rates as a result of severe weather events, such as strong winds and heavy precipitation, especially during the chick rearing period. Increased risk of flooding of low-lying coasts and islands, a general increase in abundance of the most significant predators, such as red fox Vulpes vulpes and Peregrine Falcon Falco peregrinus, and disturbance by human visitors are other likely factors, which may contribute to declines in Pied Avocet breeding numbers in Denmark over the last 20 years. Finally, we provide some management recommendations, which could potentially reverse the present negative trend.