Den Nordkinesiske Slette (DNS) er en alluvial region i det østlige Kina, som strækker sig sydover fra syd for Bejing til Yangtze floden. Regionen er et landbrugsområde, der producerer ca. en tredjedel af landets hvede. Den primære afgrøde er vinterhvede i rotation med sommermajs. Den Nordkinesiske Slette er desuden et af de tættest befolkede områder i Kina, og der er stor økonomisk aktivitet. Den kinesiske regering fremmede anvendelsen af gødning og pesticider i 1980’erne for at øge produktiviteten. Desværre er forbruget af disse landbrugskemikalier steget ukontrolleret, og i dag sker der et overforbrug (i kg/ha) på to til tre gange mere end i de fleste i-lande. Miljøpåvirkningerne til følge inkluderer alvorlig overfladevands- og grundvandsforurening med nitrogen og pesticider, ødelæggelse af jordbunden og bioakkumulering af toksiske stoffer. Bedre beskyttelse af vandressourcerne er afgørende for at opretholde levebrød og en sikker drikkevandsforsyning.Den kinesiske regering og det kinesiske forskningssamfund har anerkendt behovet for bæredygtige produktionteknikker og der investeres for at nå dette mål. Med hensyn til passende anvendelse og timing af kunstvanding og kunstgødning er der sket fremskridt. Men hensyn til pesticider har de fleste studier fokuseret på pesticidrester, afgrøderesistens og effektiv behandling af specifikke skadedyr. På trods af dette arbejde stiger anvendelsen af landbrugskemikalier per hektar, og vandkvaliteten i de hydrologiske oplande på den Den Nordkinesiske Slette er stadig væsentligt ringere sammenlignet med andre egne i Kina.Set i lyset af dette, har dette ph.d.-studie haft fire mål: (a) at kvantificere næringsstofbelastningen i grundvand og overfladevand med henblik på at forstå udveksling og primære fjernelsesveje gennem et feltstudie; (b) at redegøre for nuværende brug og overvågning af pesticider (særligt herbicider) på DNS; (c) at vurdere forekomsten af udvalgte herbicider på et case site på DNS; og (d) at fremsætte et nyt grundlag for diskussion og vejledning til håndtering af vandforurening forårsaget af uhensigtsmæssig anvendelse af landbrugskemikalier i Kina. Feltundersøgelserne blev udført på en lokalitet på DNS med grundvand-overfladevandsinteraktion, hvor feltarbejdet med blandt andet vandprøvetagning blev gennemført i perioden marts 2013 til marts 2014.Resultater fra feltområdet viste et stort forbrug af kunstgødning, som kan reduceres betydeligt. Forurenet flodvand, med blandt andet ammonium, infiltrerede til det overfladenære grundvand. Derudover var der en nedsivning af nitrat fra jordoverfladen til grundvandsmagasinet. Anammox, denitrifikation og ionbytning så ud til at være de primære fjernelsesprocesser i jord-, overflade-, grundvandssystemet, som viste en høj nitrogenfjernelseskapacitet. Hvis overfladevandssammensætningen ændrer sig (for eksempel til at have en lavere ammonium koncentration) ændres også fjernelsesprocesserne og øget nitratovervågning anbefales derfor.Dataanalyse og et litteraturstudie afslørede at herbiciderne 2,4-D, acetochlor, and atrazine er de mest anvendte i hvede-majs afgrødesystemet på DNS. Selvom 2,4-D og atrazine er angivet i “Chinese Drinking Water Guideline” findes der ingen systematisk overvågning af stofferne, og de fleste videnskabelige studier forkuserer på overvågning af gamle pesticider, som for eksempel hexachlorocyclohexanes (HCHs) and dichlorodiphenyltrichloro-ethanes (DDTs).Vandprøver af flod- og grundvandet samlet under dette ph.d.-studie viste rester af 2,4-D og atrazine på flere µg/l (fra alle fire vandprøvesamlingskampagner). Forureningen vurderes at være forårsaget af overførsel af pesticider fra flodvandet til grundvandet. Det indikerer, at det er vigtigt at undersøge den nuværende pesticidanvendelse, særligt i områder med infiltration af overfladevand til overfladenære grundvandsmagasiner.Generelt observeres for landbrugsaktiviteter på DNS et udtalt behov for uddannelse af landmænd indenfor bæredygtige produktionsteknikker og hensigtsmæssig anvendelse af landbrugskemikalier. En måde at opnå dette kunne være at øge forståelsen for og viden om landbrugets miljøpåvirkninger ved at indføre formel uddannelse af landmænd, for eksempel faguddannelse. Uddannelse kan også føre til forbedret status og indtægtsmuligheder for landbrugsarbjedere, og på den måde være incitament for den yngre generation til at vælge landbrugssektoren som en profession.Dette ph.d.-studie har givet indsigt og forståelse af kvælstofstofkredsløbet og forekomsten af udvalgte herbicider på en feltlokalitet. Der er redegjort for pesticid -anvendelse, -overvågning og -forskning på Den Nordkinesiske Slette, samt udviklet nye anbefalinger til at forbedre vidensdeling mellem miljøforskere og landmænd.
展开▼
