Arbejdsplanlægning for medarbejdere, dvs. udarbejdelse af arbejdsplaner for medarbejdere, er ikke altid en let opgave, men snarere et komplekst puslespil. Opgaven kompliceres af regler, restriktioner og præferencer. Manuelle løsninger, såvel som løsninger fundet ved hjælp af standard software, er derfor ikke altid tilstrækkelige med hensyn til løsningskvalitet og løsningstid. For mange organisationer kan forbedringer af løsningskvaliteten og løsningstiden være af afgørende betydning. Fagområderne operationsanalyse og matematisk optimering omhandler matematisk modellering af vanskelige planlægningsproblemer (blandt andre emner). Fagområderne omhandler også udvikling af sofistikerede løsningsmetoder for disse matematiske modeller.Denne afhandling beskriver set partitioning modellen, som er blevet brugt i vid udstrækning til at modellere arbejdsplanlægningsproblemer. Heltalsegenskaber for set partitioning modellen vises, og eksakte samt optimeringsbaserede heuristiske løsningsmetoder til modellen beskrives. Metoderne er alle centrerede omkring den velkendte søjlegenereringsmetode. Forskellige praktiske anvendelser inden for arbejdsplanlægning bliver præsenteret, og nogle af disse bliver behandlet i detaljer i fire inkluderede videnskabelige artikler. Det bliver vist hvordan disse applikationer alle passer ind i en generaliseret udgave af set partitioning modellen. Hver af de fire artikler bidrager med en ny løsningsmetode for den specifikke applikation som behandles i artiklen.
展开▼