Building Information Modeling for Managing Design and Construction:Assessing Design Information Quality

摘要

Entreprenører oplever en række problemer med design information, når de planlægger og udfører byggeprojekter, som f.eks. ukoordinerede tegninger og beskrivelser, manglende eller forsinket levering af relevante designinformationer. Forskning har vist, at manglende designinformation og utilsigtede resultater, som byggeskader, forsinkelser og budgetoverskridelser hænger sammen. Forskning i andre områder indikerer et sammenhæng mellem informationsstyring og effektiviteten af den pågældende organisation. Dette fører til den antagelse, at bedre information i sidste ende vil føre til et bedre resultat af byggeprojektet. Selvom problemer i designinformation opleves jævnligt af entreprenører, accepteres disse som en betingelse for at drive forretning. Samtidig med at bedre designinformation er endnu ikke defineret for byggebranchen. Building Information Modeling har det immanente løfte om at forbedre kvaliteten af designinformation ved at foreslå teknologier og metoder, som formodes at forbedre designinformationen. Men Building Information Modeling giver ingen mulighed for at måle disse forbedringer af design information.Denne forskning introducerer designinformationskvalitet som ækvivalent til informationskvalitet inden for informationssystemer. Designinformationskvalitet er defineret som overensstemmelse af designinformationer leveret af designteamet til entreprenørens specifikationer for at kunne planlægge og udføre et byggeprojekt.For at beskrive designinformationskvalitet otte kriterier er identificeret. Disse er:* Relevans – omfang, rækkefølge og tidsramme for informationernes levering* Konsistens – koordinering af designinformation, med hensyn til geometri, funktionelle krav og overholdelse af reglerne med standarder og forskrifter.* Korrekthed – omfanget af manglende, forkert eller forældet design oplysninger.* Præcision – nøjagtig geometri og entydige krav til byggeprojektets omfang.* Tilgængelighed – indsats for at få sikker adgang til aktuel designinformation.* Distribution – indsatsen for at håndtere, dele og fordele design oplysninger.* Fleksibilitet – indsatsen for at omdanne, udtrække eller opdatere oplysninger til arbejdsopgaver.* Mængden af information – antallet af dokumenter og filer, og andre medier, bør være hensigtsmæssigt for byggeprojektets omfang.Kriterierne blev identificeret ved empiriske studier og teori om informationskvalitet i byggebranchen og andre industrier. Empiriske undersøgelser, blev udført for at forstå designinformationsproblemer, som entreprenøren (informationsmodtager) oplever. Disse problemer blev identificeret ved observationer og interviews foretaget i 12 organisationer. En forudsætning for at forbedre designinformationskvalitet er evnen til at identificere og specificere informationskrav til opgaven ved hånden. Kun hvis krav er klare kan disse opfyldes. Informationskrav er opgaveafhængige, og i byggebranchen er de ofte også afhængige af projektet, person og tid i projektet. Dette skyldes at byggeprojekter opfattes som unikke, derfor er arbejdsflow og dermed informationsstrømmen også unik.Videre hen foreslås i denne afhandling en metode til at identificere informationskrav i fællesskab mellem design- og udførelsesholdet. Metoden er baseret på pull planlægning fra lean construction. Desuden foreslås at anvende Information Delivery Manuals som dokumentation af informationskravene.Udover at identificere disse kriterier, beskriver afhandlingen også observerbare fænomener, til at gøre hvert kriterium målbar. En skala for at score hvert kriterier baseret på den nuværende praksis foreslås. Skalaen består af fem punkter fra den traditionelle til den mest innovative praksis. Da teknologi og praksis ændrer sig hurtigt skal definitionen af hvert fænomen justeres regelmæssigt.Endelig anvendes designinformationskvalitetsrammen på et byggeprojekt med henblik på at vurdere dets praktiske anvendelse. Rammen viser sig at give meningsfulde mål af forbedring af designinformationskvaliteten i projektet, og det peger også på områder med lav designinformationskvalitet for yderligere forbedring og efterforskning.Designinformationskvalitetsrammen er naturligvis nødt til at modnes gennem sin anvendelse i forskning og praksis. Rammen giver midlerne i entreprenøren til at formulere problemer i designinformationskvalitet og gør dermed i sidste ende designinformationskvaliteten til et konkurrenceområde. Det giver entreprenøren også muligheden for at måle effekten af teknologi og procesforbedringer, som formodes at påvirke designinformationskvaliteten. Praksis kan også bruge denne ramme til at vurdere risikoen ved lav informationskvalitet. Forskning kan bruge rammen til at identificere forholdet mellem designinformationskvalitet og positive eller negative resultater f.eks. med hensyn til byggeskader, forsinkelser og budgetoverskridelser. Dermed kan det eftervises om BIM adresserer de nævnte problemer.