Influence of test conditions and exposure duration on the result of ecotoxicological tests:Consequences for derivation of environmental quality standards

摘要

Kemikalier er nyttige og uundværlige til mange formål, men kan også forårsage uønskede skadelige effekter på organismer i miljøet, hvis de frigives under eller efter brug. Derfor foretages vurderinger af risikoen ved brug af kemikalierne, og i Europa sker det efter retningslinjer, som er fastlagt i rdirektiver, såsom REACH (for alm. kemikalier) og biociddirektivet. Derudover fastsættes der i forbindelse med Vandrammedirektivet miljøkvalitetskriterier for miljøfremmede kemiske stoffer. Et sådant kriterium angiver den koncentration af et kemikalie, hvorunder der ikke forventes at opstå skadelige effekter på økosystemet. Fokus for denne ph.d. afhandling er de økotoksikologiske tests, som danner basis for risikovurdering af kemikalier og fastsættelse af miljøkvalitetskriterier.Vurdering af kemikaliers miljøeffekter baseres som regel på resultater fra økotoksikologiske tests udført efter standardiserede retningslinjer. Heri er fastlagt testbetingelser som fx temperatur, lysforhold, testmedie mv. Testresultaterne blev oprindeligt brugt til at rangordne og klassificere kemikalier med hensyn til fare. Derfor afspejler disse test sjældent naturlige forhold, men snarere de forhold, som er nemmest at opretholde og kontrollere i et laboratorium. Dette står i kontrast til formålet med fastsættelse af miljøkvalitetskriterier, som er at beskytte naturlige økosystemer mod kemisk stress. Formålet med denne ph.d. afhandling er derfor at undersøge, hvorvidt miljøkvalitetskriterier fastsat på baggrund af disse vejledninger er tilstrækkeligt beskyttende for miljøet. Dette blev gjort ved at undersøge, hvordan en række forskellige testbetingelser, såsom temperatur, lys, pH og eksponeringens varighed, påvirker toksiciteten af fire almindeligt anvendte plantebeskyttelsesmidler (sulfonylurea herbicider) i tests med vandplanten Lemna gibba (andemad). Studiet viste, at ændringen af fysiske og kemiske testbetingelser havde indflydelse på toksiciteten af sulfonylurea herbicider, med pH som den test parameter, som forårsagede den største ændring. I tests, hvor varigheden af eksponeringen blev forkortet fra syv dage til 24 timer, blev det vist, at den korte puls forårsagede højere toksicitet end ventet ud fra den nuværende metode til fastlæggelse af korttidsvandkvalitetskriterier.Den overordnede konklusion på projektet er, at der vil være tilfælde, hvor det ikke vil være tilstrækkeligt beskyttende for miljøet kun at anvende resultater fra forsøg udført efter standardiserede retningslinjer til fastlæggelse af vandkvalitetskriterier. Ved at designe forsøgene under hensyntagen til stoffets fysisk-kemiske egenskaber, samt at tage stoffets anvendelsesmønstre i betragtning, vil man kunne tilføre undersøgelserne mere miljømæssig realisme, og dermed få et mere realistisk estimat af den reelle beskyttelseskoncentration i miljøet.