Chlorerede opløsningsmidler blev for 30-50 år siden benyttet i flere forskellige industrier. Ukontrolleret anvendelse har mange steder forårsaget store spild, hvilket har resulteret i, at chlorerede opløsningsmidler er blandt de oftest trufne forureningsstoffer i vores grundvand. I Nordeuropa og Nordamerika er moræneler en udbredt jordtype. Når chlorerede opløsningsmidler er spildt på moræneler lokaliteter optræder store forureningsmængder af chlorerede opløsningsmidler som sorberet fase i lermatricen. Eftersom transporten ud af leren er langsom udgør forureningen en langvaring kilde til forurening af underliggende grundvandsmagasiner. Der er derfor behov for oprensningsmetoder til moræneler forurenet med chlorerede opløsningsmidler.En oprensningsmetode, der er dokumenteret effektiv i sandmagasiner, er stimuleret reduktiv dechlorering (SRD). Ved metoden stimuleres nedbrydningen af chlorerede opløsningsmidler ved tilsætning af organisk substrat og specifikke bakterier. Metoden anses for at være miljøvenlig på grund af simpel implementering og efterfølgende minimal vedligeholdelse. I lavpermeable aflejringer som moræneler er det en stor udfordring at opnå god kontakt mellem organisk substrat, bakterier og forureningsstofferne på grund af diffusionsbegrænsning i den lavpermeable matrix. Endvidere har der været behov for at opnå en bedre forståelse for og kendskab til udviklingen af nedbrydningsprocesser i den lavpermeable matrix. PhD-projektet har derfor haft til formål at undersøge udviklingen af reduktiv dechlorering af chlorerede ethener (og ethaner) i moræneler med henblik på at opnå en bedre forståelse af nedbrydningsprocesser samt evaluere SRD som oprensningsmetode i moræneler. Nedbrydningen i moræneler er undersøgt på en lokalitet, hvor der sker naturlig nedbrydningen af chlorerede opløsningsmidler, samt en lokalitet hvor SRD var opstartet 4 år tidligere.I projektet blev nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler i lermatricen dokumenteret ved integreret brug af standard kemiske analyse metoder og nye molekylære microbielle værktøjer og stofspecifik isotop analyse (CSIA). Brug af standard kemiske metoder alene kunne ikke dokumentere nedbrydningen. Projektet viste, at nedbrydningen i moræneler 4 år efter tilsætning af organisk substrat og bakterier havde udviklet sig meget heterogent. I nogle områder havde nedbrydningen udbredt sig over større dybdeintervaller i jorden, mens nedbrydningen i andre områder var begrænset til smalle intervaller omkring indlejrede sandslirer og sandlinser. Der foreligger således dokumentation for at der sker omsætning af chlorerede opløsningsmidler i selve lermatricen. Dog er der stadig behov for at opnå bedre kontakt mellem organisk substrat, bakterier og forureningen for at opnå rimelige oprensningstider.
展开▼
