I forbindelse med et øget fokus på at nedbringe CO2 udledning og mindske klimaforandringer, har EU igangsat en reguleringsprocess for at effektivisere energiforbrugende og energirelaterede produkter. Dette gøres ved at stille mindstekrav til produkters energivirkningsgrad. En af produktgrupperne der underlægges disse mindstekrav er belysningsprodukter, og det har været medvirkende til at en række nye belysningsprodukter de seneste år er kommet på markedet. Som det dokumenteres i denne afhandling, er denne reguleringsform imidlertid ikke særlig effektfuld i forhold til belysning, da nye belysningsmønstre samtidigt er opstået, som ikke er særligt energieffektive. Dette skal ses i sammenhæng med de mange sociale og kuturelle aspekter ved belysning, som ikke er indkluderet i reguleringsprocessen.Denne afhandling viser derfor, i første halvdel, hvordan mennesker bruger og lever med lys i hjemmet, og stiller spørgsmål ved hvordan og hvorfor bestemte belysningsmønstre opstår og udvikler sig. Denne undersøgelse foretages med udgangspunkt i et praksisteoretisk perspektiv. Via en række interviews der foregår i en række forskellige hjem fastlægges det, at belysning og belysningsprodukter er meningsfulde igennem de aktiviteter som lys indgår i, og at disse aktiviteter er bestemmende for hvordan belysningmønstre udvikler sig. At det enkelte belysningsprodukt bliver mere energieffektivit er derfor ikke det eneste der har betydning for om brugen af belysning bliver mere energibesparende. Tvært imod synes nye belysningsmønste at udvikler sig, fordi mange af de energieffektive lyskilder ikke passer ind i de aktiviteter og praksisser, der foregår i hjemmet, og som resultere i at nye belysningsmønstre opstår, som måske endda er mere energiforbrugende end tidligere belysningsmønstre.I mange tilfælde er glødepæren stadig den foretrukne lyskilde. Hvad vigtigere er, at glødepæren også stadig anses for at være den ’normale’ lyskilde, medførende at andre lyskilder som halogen spots (i nogen grad), sparepærer og særligt LED anses for at være ’unormale’ eller ’alternative’ lyskilder.Afhandlingen fokuserer derfor, i anden halvdel, på hvordan bestemte praksisser omkring brugen af lys er opstået, og hvilke aspekter der synes at have haft indflydelse på at glødepæren er tæt forbundet med en ’normal’ måde at belyse på. Dette gøres med henblik på at undersøge, hvordan man bedst muligt kan forsøge at ’normalisere’ en mere energieffektiv lyskilde, som for eksempel LEDen – altså at sikre at en energieffektiv lyskilde som LED anses for at være en lyskilde der er ’tilstrækkelig god’. I den sammenhæng præsenteres en historisk analyses af det elektriske lys’ udvikling, og denne diskuteres i forhold til en aktør-netværk inspireret fremstilling af den nutidige danske belysningssituation. Det kan konkulderes af analysen af husholdningers belysningsmønstre, samt analyserne af den historiske og den nutidige udvikling af belysning, at belysningsmønstre er præget af mange forskellige institutionaliserede praksisser som interagere med hinanden, og har betydning for hvilke udviklingsspor der følges. Det synes derfor problematisk, at aktører i høj grad handler indenfor hver sin institutionaliserede praksis, og at der ikke samles op på erfaringer på tværs af disse, da et tværgående blik synes essentielt for at opnå energieffektive belysningsmønstre, som giver mening og virker i praksis. Til slut i afhandlingen præsenteres derfor en workshop der er afholdt, netop med henblik på at få aktører til at tale sammen på tværs af institutionaliserede praksisser, og hvordan energieffektiv belysning fremadrettet kan identifieres og definieres på en meningsfuld måde, med særligt fokus på brug af lys i hjemmet.Den tilgængelig version af afhandlingen her på VBN, indeholer ikke de fire publikationer, som den fulde version af afhandlingen gør.
展开▼
