Tre Håndfæstninger - ond adel, god konge?

摘要

Projektet behandler danmarkshistoriens første tre håndfæstninger:- Erik 5. Klippings (1282)- Christoffer 2.'s (1320)- Valdemar 3.'s (1326)Deres tilblivelse og udviklingen stændernes rettigheder, pligter og begrænsninger analyseres i forhold til statsdannelsen i riget - især graden af centralisering af magt omkring kongen.Til at belyse denne grad af centralisering anvender vi Charles Tillys begreb "stateness".Samtidig ser vi på historiografien inden for behandlingen af danske håndfæstninger, og vurderer denne.I vores konklusion afviser vi dikotomien "god konge versus ond adel", som især ældre historieskrivning har fremført.Vi ser kongemagtens svækkelse og adelens styrkelse som en konsekvens af det feudale samfunds indbyggede centrifugalkraft. Denne skyldes især kongens manglende mulighed for at beskytte den enkelte adelsmands liv og ejendele i krisetider. I denne situation er adelsmandens bedste mulighed for at beskytte liv og gods at styrke sin egen økonomiske og militære position - også på bekostning af kongens ditto.Med flere på hinanden følgende kriser skabes hermed den onde cirkel, der fører til den danske kongemagts totale kollaps og ophør i perioden 1332-1340.