- et speciale om lærernes lærings- og professionsvilkår set i lyset af de politiske målsætninger

摘要

Specialet tager udgangspunkt i de forandringer der er sket i folkeskolen indenfor de seneste 10-15 år og den påvirkning det har haft på lærernes arbejde og arbejdsmiljø. Folkeskolen er ligesom andre kommunale organisationer blevet underlagt en række nye reformtiltag, hvoraf en del har afsæt i ledelsesformen New Public Management (NPM). Formålet har været at indføre en øget form for markedsstyring, hvilket har betydet at folkeskolen har ændret sig fra at have været en institution med en lærerprofession, som i høj grad har båret præg af metodefrihed og autonomi, samt været domineret af en professionsforståelse båret af tillid, ekspertviden og faglighed til at blive en institution med en ledelsesform, som bygger på ’no trust’ og kontraktstyring og som tager udgangspunkt i et menneskesyn, der ser mennesket som egennyttigt. Lærerne er kommet under en ideologisk form for kontrol, hvor selvledelse er blevet erstattet af bureaukratisk ledelse, hvor det i højere grad handler om at kontrollere ved hjælp af en overordnet målstyring. Samtidig er kravene om dokumentation steget, hvilket også blev aktualiseret af resultaterne af PISA undersøgelserne i 2000, hvor der blev rettet en skarp kritik af folkeskolens kvalitet, idet resultaterne pegede på, at den danske folkeskoles faglige niveau på ingen måde var på højde med det omgivende internationale niveau. De øgede krav om dokumentation i form af test, evalueringer og elevplaner, er i høj grad kommet til at præge lærernes hverdag. Undersøgelser beskriver at folkeskolen er præget af et stigende pres fra tre forskellige positioner, som alle stiller krav til både lærerrollen og folkeskolens output. For det første er der et pres fra forældre, som ønsker en tydelig indsats for at styrke børnenes muligheder og evner, for det andet er der et politisk pres om bedst mulig kvalitet, som skal opnås indenfor en stram økonomisk styring og endelig er der et pres fra erhvervslivet, som ønsker en øget kvalificering af arbejdskraften med henblik på en øget indtjening. Folkeskolen og folkeskolelærerne befinder sig således under et pres, som bl.a. indebærer, at lærernes profession er under forandring, samtidig med at kravet om øget kvalitet og faglighed i høj grad påvirker lærernes hverdag. Der er sket en markant ændring af lærernes position både i forhold til spørgsmålet om lærernes profession og autoritet, men også i forhold til den tillid, der tidligere har hersket i forhold til, at lærerprofessionen kunne stå den faglige distance. Der opstilles i specialet en hypotese op om, at alle disse ændringer er medvirkende til at lærernes stress og sygefravær har været stigende igennem de seneste år.