Kollektive naturplaner i landbruget. - En undersøgelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus via kollektive naturplaner i landbruget

摘要

Baggrunden for projektets problemstilling er, at der skal opnås gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter udpeget under Habitatdirektivet i Danmark. I projektet studeres samspillet mellem naturforvaltning og landbrugsdrift. Følgende problemstilling behandles: Kan kollektive naturplanersikre, at der skabes naturhensyn i landbrugsdriften, så Habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus opnås?Besvarelsen af problemstillingen beskæftiger sig kun med landbruget i Danmark og udelukkerderfor andre og ligeså væsentlige trusler nationalt og internationalt.Problemstillingen undersøges gennem litteraturstudie og ved at interviewe en række personer involveret i igangværende og gennemførte demonstrationsprojekter om kollektive naturplaner.Ligeledes undersøges det ved at forholde naturplanernes rammer og muligheder til det, der rent faktisk er nødvendigt for de beskyttede naturtyper og arter.I projektet belyses Habitatdirektivet og naturintegration i EU’s fælles landbrugspolitik. Endvidere diskuteres værktøjet kollektive naturplaner og begrebet gunstig bevaringsstatus. De 3 overdrevstyper 6120*, 6210(*) og 6230* fra Habitatdirektivet bruges til at eksemplificere, hvilke økologiske og operationelle målsætninger, der skal opsættes for at opnå gunstig bevaringsstatus.Det konkluderes, at kollektive naturplaner kan indeholde mange, men ikke alle, naturhensyn somlandbruget skal tage, for at der kan opnås gunstig bevaringsstatus. Særligt er husdyrproduktionensstørrelse er et problem, naturplaner ikke kan varetage. Meget omkostningsfulde tiltag, landmanden ikke kan få støtte til, vil heller ikke kunne finde generel anvendelse i naturplaner.Vi konkluderer endvidere, at der generelt er en interesse for naturplanredskabet blandt lodsejere, både hvad angår udarbejdelse og realisering. Realiseringen kan styrkes gennem den tankeproces, som startes hos landmanden under udarbejdelsen af naturplanen.I projektet opstilles fire scenarier for, om naturplaner skal være frivillige eller obligatoriske. I øjeblikketer det frivilligt for lodsejere at udarbejde og realisere naturplaner, og der er dermed ingengaranti for, at der sker en tilstrækkelig deltagelse eller gennemførsel af planerne. Selv om deltagelsen sikres gennem at gøre naturplaner obligatoriske, kan det munde ud i en manglende lyst blandt lodsejerne til at realisere tiltagene fornuftigt. Obligatoriske naturplaner kan derfor meget vel vise sig at blive minimumsløsninger. Obligatoriske naturplaner vil kunne blive en del af cross compliance og derved medføre sanktioner gennem landbrugsstøtten ved manglende overholdelse.Det konkluderes, at udarbejdelse og gennemførelse af naturplaner kan finansieres gennem landbrugsstøttens søjle 2. I øjeblikket sker dette dog kun gennem en demonstrationsordning. Andre finansieringsveje synes ikke realistiske. I projektet kan det endvidere sluttes, at der er viden ogkompetencer på markedet til at udarbejde naturplaner, men at det ikke kan forventes, at lodsejerne selv har den fornødne viden til at udføre tiltagene i praksis. Der kan gøres meget for at øge lodsejernes viden, blandt andet gennem naturplanprocessen.Det står klart, at kollektive naturplaner ikke giver garanti for varige naturhensyn. Der er ingen tidshorisont i kollektive naturplaner, og lodsejerne kan derfor når som helst undlade at følge deres naturplan. Det er et problem i forhold til naturtyperne og arter, som skal opretholdes i gunstig bevaringsstatus.Kollektive naturplaner kan altså bidrage til, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for Habitatdirektivets naturtyper og arter, men det afhænger meget af den enkelte lodsejers økonomi, velvilje og viden.