Må jeg håne din Gud? - En undersøgelse af ytringsfrihedens grænser i forhold til blasfemi samt en analyse af nogle samfundsborgeres manglende respekt og forståelse for det islamiske mindretals religiøse følelser

摘要

Siden morgenavisen Jyllands-Posten valgte at trykke tolv karikatur-tegninger af den islamiske profet Muhammed i september 2005, har religionens rolle i samfundet været et hedt debatemne. Og følgende spørgsmål har været årsagen til dette speciales genstandsfelt: Kan alt kritiseres? Var tegningerne blasfemi? Var det ikke i orden at trykke tegningerne, når nu vi i Danmark har en grundlovssikret ytringsfrihed? Vidste Jyllands-Posten, at de ville krænke mange muslimer? Og i så fald, hvorfor gjorde de det så?I dette speciale undersøger jeg ytringsfrihedens grænser i forhold til blasfemi, og samtidig foretager jeg en analyse af, hvorfor der er nogle i samfundet, der ikke kan acceptere det islamiske mindretals religiøse følelser. Jyllands-Postens Muhammed-tegninger bliver brugt som analyseeksempel i og teoretisk inddrager jeg, hovedsageligt, den filosofiske teori, ytringsfriheden bygger på samt Axel Honneths teori om anerkendelse. I konklusionen af min unersøgelse kommer jeg frem til, at Jyllands-Postens beslutning om at bringe Muhammed-tegningerne ikke var moralsk og etisk forsvarlig, hvilket jeg begrunder med argumentation fra filosofen Immanel Kant samt Axel Honneths teori om anerkendelse. Derudover konkluderer jeg, at når nogle i samfundet ikke vil respektere eller forstå det islamiske mindretals religiøse følelser, hænger det både sammen med den sekulariseringsproces Danmark har gennemgået, den historiske udvikling Danmark og Mellemøsten har gennmgået sammen, og at nogle borgere ikke anser mange medlemmer af det islamiske mindretal som medlem af kollektivet.