Sovjetunionens sammenbrud og den kolde krigs afslutning. En analyse af baggrunde og årsager samt en teoretisk afdækning af David Eastons teori om politiske systemer og dennes anvendelighed som ramme herfor

摘要

Specialet undersøger baggrunde for og årsager til Sovjetunionens sammenbrud og den kolde krigs afslutning. Indledningsvis foretages en række generelle overvejelser om hvorledes samfundsvidenskab kan og bør bedrives, hvor der argumenteres for analysens kontingente og situationsbestemte natur. I anden del undersøges David Eastons teori om politiske systemer, med henblik på at anvende denne som ramme for analysen af Sovjetunionens sammenbrud og den kolde krigs afslutning. Det vises hvorledes Eastons teori har mangler og grundlæggende problemer på en lang række områder, bl.a. i beskrivelsen af de interne funktioner i et politisk system og ifht. systemisk kompleksitet, og det konkluderes på den baggrund at teoriapparatet er uanvendeligt. Endelig foretages selve analysen af Sovjetunionens sammenbrud, hvor det vises hvorledes den Sovjetiske samfundsmodel i almindelighed og planøkonomi i særdeleshed var helt ude af stand til at fungere som ramme for den avancerede postindustrielle produktion der var under udvikling, hvilket blev klart på mange niveauer i løbet af 70’erne og 80’erne. De reformer der på den baggrund blev påbegyndt, med Gorbatjov i spidsen, var ganske ambitiøse og socialdemokratisk inspirerede, men de havde både den Russiske politiske tradition og den kolde krigs snærende bånd imod sig, og de førte derfor til styrets kollaps i modsætning til de kinesiske mere begrænsede og neoliberale reformer. I denne proces var det noget af et lykketræf, og i høj grad på trods af frem for på grund af Reagans indsats, at det blev Sovjet der afsluttede den kolde krig og ikke omvendt; gennem den kolde krigs bliven varm med vesten, eller mere sandsynligt, en stribe interne løsrivelseskrige i østblokken og Sovjetunionen, a la Jugoslavien.